I dag omfatter Storkøbenhavn atten kommuner rundt om København, men hvad er Storkøbenhavn helt nøjagtigt? Og hvordan er begrebet opstået? Det har Spørg Os undersøgt.

- Ingen ved helt præcist, hvordan begrebet Storkøbenhavn er opstået, fortæller Jakob Ingemann Parby, som er seniorforsker hos Københavns Museum.

Men ordet dukker første gang op i slutningen af 1800-tallet, hvor København vokser ud over voldene. 

- Da Københavns Rådhus er ved at stå færdigt, kommer følelsen af, at man er nået til enden af byens forvandling og det enorme arbejde, det har været at skabe den nye by. Her begynder man så småt at snakke om storstaden og om København som en verdensstad, forsætter Jakob Ingemann Parby.

Billederne herunder viser København i de år, hvor byen bliver udvidet i stor stil. Artiklen fortsætter under billederne.  

I årene fra 1901 til 1903 indlemmes de mindre kommuner Sundbyerne, Vanløse-Valby og Brønshøj-Husum i København. Sammen med Frederiksberg Kommune bliver området betegnet som Storkøbenhavn. I 1921 udvides området, der kaldes for Storkøbenhavn, da Dansk Statistik begynder at regne Gentofte med, fordi byudviklingen efterhånden havde skabt et sammenhængende byområde.

Storkøbenhavn fortsætter med at vokse. I 1934 begynder de første S-tog at køre. Med udbygningen af S-banenettet bliver det nemmere og hurtigere at komme til og fra København.

Det er jo faktisk meget karakteristisk, ikke kun for København, men for de fleste større byer

Jakob Ingemann Parby, seniorforsker, Københavns Museum.

Spørg Os

- Dermed opstår der nye forstæder endnu længere ude, og så vokser omfanget af Storkøbenhavn og hovedstadens sammenhængende bymæssige bebyggelse, siger Jakob Ingemann Parby og fortsætter:

- Storkøbenhavn bliver i stigende grad også brugt som et administrativt begreb, der for eksempel beskriver principper for fælles byplan, trafikplanlægning og forsyningsinfrastruktur.

Efter Anden Verdenskrig vokser forstæderne. For at sikre en bæredygtig byudvikling bliver ”Fingerplanen” introduceret i 1947. Byer og infrastruktur placeres langs fingrene, mens mellemrummene reserveres til grønne korridorer. Fingerplanen er den dag i dag afgørende for byudviklingen i hovedstadsområdet.

I daglig tale er der ikke mange, som bruger udtrykket Storkøbenhavn, men Storkøbenhavn samler vores hovedstad, som ikke er begrænset af kommunegrænsen omkring Købehavn. Ser man på andre storbyer, gør de nogenlunde det samme, fortæller Jakob Ingemann Parby

- Det er jo faktisk meget karakteristisk, ikke kun for København, men for de fleste større byer, at man har haft behov for en finde en betegnelse for den samlede bydannelse, der typisk spreder sig over flere forskellige kommuner og administrative enheder. 

Betegnelsen for en storby med forstæder bruges både til opgøre det samlede befolkningstal, men også til planlægning af infrastruktur, trafik og mange andre forhold, der går på tværs af de administrative kommuner. 

De gør det i verdens allerstørste byer som London, Tokyo og New York, men også i mindre storbyer på som f.eks. Stockholm eller Helsinki. 

Historiske billeder fra København.